Momsregistrering
Generelt:
EU-landenes tidligere varierende beløbsgrænser er blevet ændret og er derfor ikke længere afhængige af de enkelte landes regler. Samtidig vil man fremover kunne afregne sin moms via. Skattestyrelsens hjemmeside og ikke i hvert EU-land som tidligere var påkrævet.
Få flere informationer vedrørende momsbetaling af varer og ydelser i EU her.
B2B:
Køber skal angive sit momsnummer, så vedkommende kan faktureres moms for varen i eget land. Ved afsendelse af den pågældende vare, skal sælger angive ”free of VAT” eller ”zero-rated”. Hvis køber ikke har et gyldigt EU-momsnummer, skal der normalt opkræves dansk moms. Du har som sælger mulighed for at fratrække den moms der er blevet betalt udgifter for i forbindelse med salget.
B2C:
Hvis en dansk virksomhed vil sælge varer til forbrugere i andre EU-lande, skal det som udgangspunkt ske med dansk moms.
Danske virksomheder som sælger varer eller tjenesteydelser til forbrugere i andre EU-lande skal fra 1. januar 2021 kun betale moms, hvis deres årlige salg overstiger EUR 10.000 om året i hele EU. Hvis den nævnte sats overstiges i flere EU-lande, skal der betales moms i samtlige af disse lande, der sælges til.
Man har også mulighed for frivilligt at betale moms i et andet EU-land, selvom beløbsgrænsen ikke er nået, hvilket kan være en fordel, hvis momssatsen i det pågældende land ligger under den danske på 25%. Vælger man at betale moms i Tyskland, er det vigtigt, at man følger landets momsregler. Mere information om tyske momssatser kan findes her.
Registrering i Tyskland:
Til anmeldelsen til det tyske skattevæsen anvendes en formular og virksomheder etableret i Danmark skal indgive anmeldelse til:
Finanzamt Flensburg
Duburger Straße 58-64
24939 Flensburg
Tel: + 49 (0) 461 813-0
Fax: + 49 (0) 461 813-254
E-Mail: [email protected]
Finanzamt Flensburg forvalter moms for alle danske virksomheder, som ikke har et driftssted i Tyskland, og som skal svare moms i Tyskland.
Sammen med anmeldelsen skal den danske virksomhed indgive et registreringsbevis fra SKAT, hvor virksomhedens CVR-nr./SE-nr. er anført.
Kilde: Erhvervsstyrelsen (udarbejdet af Plesner Advokatpartnerselskab)