Gå til indhold

Dansk mindretal - opholdstilladelse

Tyske statsborgere tilhørende det danske mindretal i Sydslesvig kan normalt med fordel indgive ansøgning om opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 9 c, stk.1 gennem generalkonsulatet i Flensborg.

Tyske statsborgere tilhørende det danske mindretal i Sydslesvig samt personer af dansk afstamning eller tidligere danske statsborgere kan indgive ansøgning om opholdstilladelse på blanket SG3. Ansøgninger behandles af Udlændingeservice i henhold til Udlændingelovens bestemmelser.

En ansøgning på grundlag af tilhørsforhold til det danske mindretal indgivet ved generalkonsulatet på blanket SG3 skal afleveres ledsaget af et pas eller tysk id-kort (Personalausweis) samt følgende bilag:

  • Dokumentation for evt. dansk skolegang i Sydslesvig.
  • Dokumentation for evt. medlemskaber og/eller aktiviteter indenfor mindretallets organisationer.

Den nødvendige dokumentation for personer af dansk afstamning eller tidligere danske statsborgere fremgår direkte af ansøgningsformularen SG3.

Ansøgningsformularen SG3 kan hentes på generalkonsulatet eller downloades fra Udlændingeservices hjemmeside http://www.nyidanmark.dk

På generalkonsulatet skal man ved samme lejlighed have optaget biometri (ansigtsfoto og fingeraftryk) samt afgive sin underskrift.

Ansøgningen er gebyrfri.
 
Ansøgning om forlængelse af en sådan tilladelse skal indgives i Danmark hos Politiet eller direkte hos Udlændingeservice (kun hovedstadsområdet) eller undtagelsesvis på generalkonsulatet i Flensborg. I den forbindelse skal tilhørsforholdet til mindretallet nævnes og dokumenteres igen.

Kontakt:

Danmarks Generalkonsulat
Nordergraben 19
D-24937 Flensburg
Tlf: 0461-14400-0
Fax: 0461-17928
E-mail: [email protected]