Arbejdsrettigheder
Udgangspunktet for et ansættelsesforhold er en arbejdskontrakt, hvor begge parter kan indføje krav og pligter. Arbejdskontraktens bestemmelser skal være i overensstemmelse med de lovfastsatte minimumsbestemmelser. Der kan også henvises til en overenskomst, der måtte gælde for virksomheden. Typisk kan der indgås aftale om ekstra feriedage, særlige arbejdstider og lignende.
Afskedigelse
Opsigelses/afskedigelsesfrister er reguleret ved lov. Som udgangspunkt er fristen 4 uger fra den sidste dag i måneden; men jo længere man har været ansat i en virksomhed, desto længere afskedigelsesfrist har man krav på. Spørgsmålet medtages ofte i arbejdskontrakten. Yderligere info fås af det tyske arbejds- og socialministerium (Bundesministerium für Arbeit und Soziales).
Ferie
Ved lov er det fastsat, at alle har krav på minimum 24 dages ferie, men i de fleste overenskomster, er der indføjet er ret til ekstra ferie, typisk 6 uger eller mere. Stigende med alder og anciennitet. Yderligere info fås af det tyske arbejds- og socialministerium (Bundesministerium für Arbeit und Soziales).
Sygdom
Som hovedregel har man - efter minimum 4 ugers ansættelse - ved sygdom i et beskæftigelsesforhold de første 6 uger krav på løn under sygdom betalt af arbejdsgiveren. Herefter overtager sygekassen betalingen i op til 78 uger i løbet af 3 år. Få mere information ved at kontakte din tyske sygesikring.
Alle medlemmer af en tysk sygesikring har ret til sygedagpenge, svarende til 70 % (dog op til en beløbsgrænse) af den normale brutto-indtægt.
Forældre har ret til at holde fri, når deres børn er syge. Med ét barn (under 12 år) har forældrene hver 10 pasningsdage (enlige forældre 20), og har man flere børn, har hver af forældrene ret til at passe dem i 25 dage om året (50 for enlige). Yderligere informationer fås af det tyske ministerium for familie, seniorer, kvinder og unge (Bundesministerium für Familie, Senioren, Frauen und Jugend) www.bmfsfj.de
Medbestemmelse og bedriftsråd
Alle ansatte har ret til at deltage og har medbestemmelse, når der skal træffes afgørelser om eller ske ændringer på arbejdspladsen. Rettighederne er fastsat ved lov i "Betriebsverfassungsgesetz". Mere specifikt drejer det sig om retten til at modtage relevante informationer, ytre meninger om jobsituationen, se sin medarbejderjournal mv.
På virksomheder i den private sektor kan der oprettes et samarbejdsudvalg (Betriebsrat), hvis der er mere end 10 ansatte. Bedriftsrådet (der svarer til B-siden i et dansk samarbejdsudvalg) har til opgave at holde øje med, at sikkerhedsforskrifter og arbejdstidsregler overholdes. I forhandlinger mellem ledelse og medarbejdere har rådet indflydelse på bl.a. arbejdstider, tilrettelæggelse af overarbejde og ferieplanlægning. Hvis der er mere end 20 ansatte på en virksomhed, har bedriftsrådet (en slags) høringsret i forbindelse med jobklassifikationer, ansættelser og afskedigelsessager. Endelig kan medarbejderne vælge repræsentanter til aktieselskabers bestyrelser. De offentligt ansatte har et organ svarende til bedriftsrådet. Yderligere oplysninger fås gennem det tyske arbejds- og socialministerium (Bundesministerium für Arbeit und Soziales).