Oversvømmelser i Tyskland
Såfremt du befinder dig i Tyskland eller planlægger en rejse til Tyskland anbefaler ambassaden, at du holder dig opdateret omkring oversvømmelserne i det vestlige Tyskland.
Følg udviklingen i landsdækkende og lokale medier, herunder på Tagesschau.
Følg endvidere udviklingen på Hochwasserzentralen.
Pga. de store nedbørsmængder og oversvømmelser er situationen kritisk i flere områder i det vestlige Tyskland. Hårdest ramt er områder i delstaterne Rheinland-Pfalz og Nordrhein-Westfalen. Der opleves store trafikale problemer både på vej- og jernbanenettet i de berørte områder. Samtidig er der lokale strømsvigt, hvor over 200.000 hjem pt. er uden strøm. Der evakueres flere boligområder bl.a. i byen Düsseldorf. Hold dig underrettet via lokale medier og myndigheder.
Kontakt Udenrigsministeriets globale vagtcenter (+45 33921112), hvis du har brug for rådgivning. Hold dig opdateret vedrørende lukkede veje i det område du opholder dig i via fx Google Maps.
Kontakt Udenrigsministeriets globale vagtcenter (+45 33921112), hvis du har brug for rådgivning. Hold dig opdateret vedrørende lukkede veje i det område du opholder dig i via fx Google Maps.