Gå til indhold

Brevstemmer til Folketingsvalget kan afgives fra den 27. februar 2026

Stemmeberettigede danske statsborgere, der opholder sig i Tyskland, Schweiz eller Liechtenstein kan brevstemme på den danske ambassade i Berlin eller et af de danske konsulater i Tyskland, Schweiz eller Liechtenstein. Mere information om folketingsvalget den 24. marts 2026 kan findes på denne side.

Stemmeberettigede danske statsborgere, der opholder sig i Tyskland, Schweiz eller Liechtenstein kan brevstemme på den danske ambassade i Berlin eller et af de danske konsulater, der findes på ambassadens hjemmeside: Repræsentationer i Tyskland, Schweiz og Liechtenstein (um.dk)

Oplysninger om åbningstider kan findes længere nede i teksten.

 

Seneste dato for afgivelse af brevstemme for at sikre at det når frem er den 16. marts 2026.

Brevstemmer skal kunne nå frem til det pågældende afstemningssted senest den 24. marts 2026 inden afstemningens begyndelse kl. 8:00. (Det betyder i praksis, at brevstemmerne skal være de pågældende kommunalbestyrelser i hænde senest den 23. marts 2026).

 

Hvor og hvornår kan jeg stemme?

Ambassaden i Berlin og Generalkonsulatet i Hamborg er åben for vælgere mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 09:00 til 12:00.

Særlige åbningstider for afstemning: Ambassaden i Berlin holder åbent lørdag, d. 7. marts fra 10:00 til 13:00.

Generalkonsulaterne i Flensborg og München er åben for vælgere mandag-fredag kl. 09:00 til 12:00.

Særlige åbningstider for afstemning: Generalkonsulatet i München holder åbent mandag d. 9. marts kl 16:00 til 19:00.

For alle valgsteder gælder: Vælgere kan komme uden forudgående aftale. Pas eller anden legitimation skal medbringes.

 

Du kan finde åbningstiderne for konsulaterne i Tyskland, Schweiz og Liechtenstein her: Repræsentationer i Tyskland, Schweiz og Liechtenstein (um.dk)

Her kan du læse mere om udlandsdanskeres valgret.