Spring til indhold

Invest in Denmark

Invest in Denmark skaber og bevarer arbejdspladser i Danmark. Som Danmarks nationale organisation for tiltrækning af udenlandske investeringer og virksomheder, er Invest in Denmark forankret i Udenrigsministeriet som en del af The Trade Council. Sidste år skabte og bevarede Invest in Denmark over 2.000 arbejdspladser i Danmark, til gavn for både væksten og kompetenceniveauet i hele Danmark.

Medarbejdere tæt på virksomhederne

Invest in Denmark har specialiserede medarbejdere på udvalgte ambassader, innovationscentre og generalkonsulater i Europa, Asien og Nordamerika. Investeringsfremmemedarbejderne ude i verden opsøger aktivt de bedste potentielle udenlandske investorer med henblik på at identificere konkrete projekter og muligheder.

Invest in Denmarks ydelser

Invest in Denmark tilbyder potentielle udenlandske investorer information og analyser om Danmark uden beregning. Herunder også etablering af kontakt til potentielle danske partnere, relevante offentlige myndigheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner. Invest in Denmark arrangerer besøgsprogrammer og praktisk assistance i forbindelse med konkret etablering i Danmark. Arbejdet med udenlandske investorer foregår i fuld fortrolighed, med mindre andet er aftalt. Du kan læse om konkrete investeringsprojekter og se udvalgte video cases på Invest in Denmark's hjemmeside.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte Invest in Denmarks medarbejdere i München for yderligere information om arbejdet.

Se kontaktoplysninger til højre.

Kontakt

Line Holm Nedergaard, Investment Manager
Telefon (direkte) +49 89 54 58 54 25, E-mail: linned@um.dk, Mobil +49 171 3096 222
Danmarks Generalkonsulat i München

 

Christian Oliver Seehusen, Investment Manager
Telefon (direkte) +49 89 54 58 54 21, E-mail: chrsee@um.dk, Mobil +49 151 200 09709
Danmarks Generalkonsulat i München