Hurra – tyskerne kommer! Et indlæg af Susanne Hyldelund, Danmarks ambassadør til Tyskland

Hurra - tyskerne kommer!

24. Juli 2023 – Sjællandske Nyheder

Leoparder og lederrolle

Danmarks samarbejde med Tyskland er så vigtigt og godt som aldrig før. Det er sommerens klare lyspunkt i tidens mange udfordringer, der får europæerne til at stå sammen og tyskerne til at overtage stadig mere ansvar i verden – til Danmarks entydige fordel.

Af Susanne Hyldelund, Danmarks ambassadør i Tyskland, i Sjællandske Nyheder

 

Det kan dårligt benægtes: 2022 blev et skelsættende år for Europa, efter det russiske overfald på Ukraine gjorde glemte fronter, imperialistiske stormagtsfantasier og nye globale interessesammenstød tydelige.

Men midt i tidens mørke tendenser må vi ikke glemme lyspunkterne. Som Danmarks ambassadør i Tyskland kan jeg i min dagligdag ikke overse dem: At Tyskland, Danmark og hele Europa holder tæt sammen. Og at det efterhånden er holdt op med at give mening at være bange for et stærkt Tyskland.

Ved Den Kolde Krigs afslutning var det faktisk anderledes. Spørgsmålet om det samlede Tyskland, der virkede for stort til Europa, huserede stadig i mange europæeres hjerter. Men når vi kigger på Tyskland i dag, ser europæerne et stabilt og ansvarsfuldt demokrati. Og med danske øjne ser vi et dansk-tysk forhold, som jeg både er glad for og helt stolt af.

Én sætning hører jeg overraskende ofte i Tyskland: Wir lieben Dänemark.

Susanne Hyldelund, prins Joachim og den Sydslesvigske Vælgerforenings medlem af Forbundsdagen, Stefan Seidler på taget af Forbundsdagen i Berlin. Foto: MARTIN ZIEMER

Tyskerne er gode feriegæster i den danske natur. De elsker dansk film og litteratur. De hylder bæredygtig dansk byudvikling og København som arkitekturhovedstad her i 2023. Og de ser os som forbillede for grøn omstilling, som den dansktalende erhvervs- og klimaminister Robert Habeck understreger ved enhver given lejlighed.

Efter at Brexit gav interesseforholdene i Europa lidt af en rystetur, har vi fordybet vores fælles tyske og danske fodslag i EU. Og efter Ruslands aggressionskrig mod Ukraine er Danmark og Tyskland også rykket tættere sammen på forsvarsfronten.

I foråret besøgte jeg sammen med Tysklands og Danmarks forsvarsministre, Boris Pistorius og Troels Lund Poulsen, det militære øvelsesområde ved Klietz, hvor danske og tyske soldater i fællesskab træner ukrainske soldater i at betjene de Leopard 1 kampvogne, som i øvrigt renoveres ved Flensborg Fjord en joggingturs tid fra den danske grænse. I Klietz fik jeg bekræftet, hvor godt det dansk-tyske samarbejde fungerer. Og jeg fik igen bekræftet, at Tyskland vil tage endnu mere internationalt ansvar på forsvarsområdet – med et skifte hen mod mindre international krisestyring og mere regionalt forsvar, som vi også kender det fra Danmark.

Mange tyskere bliver stadig lidt forskrækkede ved tanken om, at deres land skal indtage en ledende rolle i sikkerhedsarkitekturen i Europa, og det vil næppe foregå uden debat om den tyske fortid og identitet. Men efter bekymret tøven ved krigsudbruddet i februar 2022 er Tyskland nu det land, der – efter USA – har doneret mest civil hjælp og militært udstyr til Ukraine: Fra Leopard-kampvogne over ammunition til luftforsvarssystemer som Patriot og IRIS-T SLM.

Alene Tysklands finansielle pondus som verdens fjerdestørste økonomi giver landet en nøglerolle i Europa. Det blev tydeligt, da Olaf Scholz få dage efter det russiske overfald på Ukraine holdt sin store tale om et tysk ”Zeitenwende” eller ”tidehverv” i Forbundsdagen her i Berlin. Her lovede kansleren en særlig fond på 750 milliarder kroner til forsvaret – og at Tyskland nu bevæger sig mod at bruge mindst to procent af BNP på forsvar, som NATO-landene har forpligtet sig til. I en tid, hvor Europa samtidig vil være mere selvstændigt på forsvarsområdet, vil det dog tage mange år at udvikle, indkøbe og træne i nye forsvarssystemer.

Alligevel har Tyskland bevæget sig overraskende hurtigt det seneste år. Landet har trods mange advarende røster fra industrien udfaset det meste af den russiske energi. Og det tyske ”tidehverv” er på vej: 17.000 tyske soldater er i 2023 øremærket til NATO’s beredskabsstyrker, og Tyskland forudser på sigt permanent at udstationere 4.000 soldater i Litauen for at støtte NATO’s østflanke.

Det Tyskland, der siden 2. Verdenskrig har vænnet sig til titusinder af amerikanske soldater på tysk jord, bliver således selv langt mere aktivt i forsvaret af Europa og især Østersøregionen, der med Finlands og Sveriges NATO-medlemskab får en helt ny vægt. Her må også Danmark og Tyskland overveje, hvordan vi udvikler vores forsvarssamarbejde.

Susanne Hyldelund, Danmarks ambassadør til Tyskland, får sig her en snak med Tysklands dansktalende erhvervs- og klimaminister, Robert Habeck, under ambassadens grundlovsfest i juni. Foto: Bernhard Ludewig

Efter Wind of change blev soundtracket til Østblokkens sammenbrud for godt tre årtier siden, tager Tyskland nu de iskolde vinde fra øst og sin egen rolle ganske alvorligt. Det udmøntede sig for nylig i Tysklands første ”nationale sikkerhedsstrategi”. Den handler om Rusland og de hybride trusler, men også om de stigende geopolitiske spændinger. Forsvar, energi, klima og forsyningskæder – alle disse ting hænger her sammen, og vi bør derfor tænke sikkerhed langt mere sammenhængende end nogensinde før.

Tyskland går derfor nye veje. Men moderniseringen af det tyske forsvar har også enorm betydning for danske forsvarsindustri. På ambassaden i Berlin havde vi i foråret derfor æren af at byde velkommen til KHK Prins Joachim, der stod i spidsen for en ”speeddating” mellem en lang række virksomheder i den vidtforgrenede tyske og danske forsvarsindustri. Det samarbejde har Danmark ikke bare industriel interesse i. I den værste sikkerhedspolitiske situation siden Den Kolde Krig har vi i høj grad også sikkerhedsmæssig interesse i det.

At det stabile Tyskland er på vej mod en mere robust rolle på den europæiske bane, kan vi derfor kun glæde os over. Okay, man behøver måske ikke at råbe hurra for, at tyskerne kommer. Men at sætningen virker betryggende for langt de fleste danskere, er faktisk et lyspunkt i en tid med rigeligt med udfordringer.

 

Artiklen i Sjællandske Nyheder.