Politisk Økonomisk Sektion
Et praktikophold i den politisk-økonomiske sektion på den danske ambassade i Berlin giver indsigt i det politiske liv i en af Europas vigtigste hovedstæder samt det diplomatiske arbejde på en af Danmarks største ambassader.
Vi søger en dygtig studerende med skarp analytisk sans og interesse for tysk politik og økonomi samt europa- og udenrigspolitik til at indgå i ambassadens daglige arbejde.
Om sektionen:
Den økonomisk-politiske sektion beskæftiger sig med tysk indenrigs- og udenrigspolitik i bred forstand. Sektionen dækker Tysklands bilaterale forhold til vigtige udenrigspolitiske aktører samt Tysklands deltagelse i det multilaterale samarbejde om udenrigs- og forsvarspolitiske forhold, herunder i EU, NATO, FN m.v. Desuden indberetter sektionen om vigtige indenrigspolitiske udviklinger i det tyske politiske system samt som tysk økonomi. Endelig følger sektionen udviklingen på en række politiske områder såsom industri og handel, rets- og indenrigspolitik, finanssektorregulering, asyl og migrationspolitik , energi-, klima- og miljøpolitik, udviklingsbistand samt forskning, transport og telekommunikation.
Opgaver:
- Selvstændig research til brug for analyse af aktuelle indenrigs-, udenrigs- og europapolitiske udviklinger i tysk kontekst
- Nyhedsovervågning, deltagelse i debatter, konferencer, oplæg og briefinger samt indhentning af oplysninger fra de tyske myndigheder
- Hjælp til udarbejdelse af indberetninger om aktuelle udviklinger i Tyskland til brug for danske myndigheder
- Besvarelse af henvendelser fra danske myndigheder
- Besvarelse af henvendelser til ambassaden fra borgere og virksomheder om forholdene i Tyskland
- Planlægning og selvstændig foredragsaktivitet i forbindelse med besøg på ambassaden udefra
Du er:
- En dygtig og engageret studerende på en samfundsvidenskabelig eller anden relevant uddannelse
- Interesseret i tysk politik, økonomi og samfundsforhold
- God til tysk i både skrift og tale
- Analytisk stærk og vant til at tænke i politiske baner
- Initiativrig, interesseret, selvstændig, opsøgende og grundig i dit arbejde
- Vant til at have mange bolde i luften og fleksibel i situationer med spidsbelastning
- Gerne i besiddelse af erhvervserfaring fra ministerier, styrelser, kommuner, private virksomheder, NGO’er eller lignende
Spørgsmål vedrørende praktik i politisk-økonomisk sektion kan stilles til akademisk medarbejder Malthe Hilal-Harvald på +49 305050 2216 eller [email protected].
Vi ser frem til din ansøgning.
Ansøgning inklusiv udfyldt prioriteringsskema sendes til [email protected].
Ansøgning
Ansøgning vedlagt CV, kopi af eksamensbevis, evt. relevante udtalelser, samt udfyldt prioriteringsskema bedes sendt pr. e-mail som ét samlet dokument til: [email protected].
Prioriteringsskema downloades her.
Ansøgninger modtages løbende. Af organisatoriske hensyn, herunder gennemførelse af den påkrævede godkendelsesprocedure, opfordres ansøgere dog til at overholde fristerne
15. februar (praktikophold 01.08-31.01) og
1. september (praktikophold 01.02-31.07).