Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Liechtenstein.

Senest opdateret 12-11-2020 10:50
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Liechtenstein.

Det er bl.a. turistrejser, der anses for at være ikke-nødvendige rejser. Erhvervsrejser anses derimod ofte for at være nødvendige rejser, hvorfor erhvervsrejsende som udgangspunkt godt kan rejse i den aktuelle situation.

Det er derfor op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt en rejse er en nødvendig rejse. Hvis virksomheden vurderer, at en konkret rejse er en nødvendig rejse, er det vigtigt, at der også foretages en konkret og individuel risikovurdering af rejsen i dialog med den enkelte medarbejder. Vi opfordrer altid virksomheden til at holde sig opdateret om lokale rejserestriktioner i forbindelse med planlægning af erhvervsrejser.

Den enkelte virksomhed bør anlægge et forsigtighedsprincip for at minimere risikoen for, at virksomhedens medarbejdere bliver smittet med ny coronavirus/COVID-19 i udlandet.

Virksomheden og den enkelte medarbejder bør derfor følge vores rejseråd til erhvervsrejser.

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Liechtenstein. Hvis du rejser til Liechtenstein, bør du være ekstra forsigtig for at minimere risikoen for at blive smittet med coronavirus/COVID-19.

Læs midlertidig rejsevejledning for Liechtenstein

Information om konkrete restriktioner i Liechtenstein opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.  

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Liechtenstein, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger. Se Liechtensteins officielle hjemmeside om coronavirus for aktuelle informationer.

Indrejserestriktioner

Liechtenstein har stoppet grænsekontrol mod Schengen-lande, herunder Danmark, og det er tilladt for personer fra disse lande at rejse ind i Liechtenstein.

Karantæneregler

Rejsende fra Danmark til Liechtenstein har ikke længere pligt til at gå i karantæne. Dette gælder uanset formålet med rejsen. 

Bemærk, at Liechtenstein følger de samme karantæneregler Schweiz. Du kan derfor se en aktuel liste over risikolande på de schweiziske sundhedsmyndigheders hjemmeside.

Interne rejserestriktioner

Der er ikke indført interne rejserestriktioner i Liechtenstein.

Transitmuligheder

Det er muligt at rejse i transit gennem Liechtenstein.

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Der er ikke indført udgangsforbud i Liechtenstein, men befolkningen opfordres til at undgå situationer med øget smittefare.

Forsamlingsforbud

I det offentlige rum er det tilladt at mødes i grupper på maks. 15 personer. Der er ikke noget loft på private fejringer, men i private forsamlinger på over 30  personer skal der overholdes særlige hygiejne- og afstandsregler. 

Befolkningen opfordres til at holde en afstand på 1,5 meter til hinanden og overholde øvrige hygiejneregler.

Mundbind

I Liechtenstein er det obligatorisk for personer over 12 år at bære mundbind i offentlig transport og i offentligt tilgængelige bygninger. 

Nedlukning / Genåbning

Siden 24. oktober har fx restauranter, barer, klubber og diskoteker været lukkede. 

Kulturelle begivender kan fortsat finde sted under overholdelse af strenge afstands- og hygiejneregler.

Du kan læse de seneste meldinger på Liechtensteins regerings hjemmeside.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

De liechtensteinske myndigheder anbefaler følgende:

  • At du isolerer dig derhjemme
  • At du får taget en test. I den forbindelse skal du ringe til sundhedsmyndighedernes officielle test-hotline: + 423 235 4532
  • At du udfylder en liste over personer, du har været i kontakt med. Listen inkl. nærmere instruktioner finder du hos sundhedsmyndighederne
  • At du ved akutte medicinske tilfælde ringer til lægevagten: + 423 230 3030

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Udrejse af Liechtenstein

Det er vanskeligt at finde direkte rejsemuligheder fra Liechtenstein til Danmark. En mulighed er at tage bussen fra Vaduz til grænsebyen Sargans, hvor du kan tage et direkte tog til lufthavnen i Zürich. Fra Zürich kan du flyve direkte til København.

Bus: Du kan finde busforbindelse fra Vaduz til Sargans via Liemobil.

Tog: Du kan booke tog fra Sargans direkte til Zürich Lufthavn via Swiss Federal Railways.

Fly: Det er muligt at booke direkte fly fra Zürich til København med fx Swiss

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

Indrejse i Danmark

Der blev indført kontrol ved alle Danmarks grænser lørdag den 14. marts 2020 kl. 12.00 som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19.

Grænsekontrollen blev den 3. september 2020 tilpasset og indebærer, at grænsekontrollen generelt gennemføres med periodevise og stikprøvebaserede indsatser, der i antal, tidsmæssig placering og intensitet løbende tilpasses den forventelige mængde indrejsende (herunder rejsende fra karantænelande) samt det aktuelle efterretningsbillede, de lokale forhold og trafikmønstre på den enkelte grænseovergang.

Spørgsmål om indrejse i Danmark skal rettes til Rigspolitiet.

Du kan finde svar på spørgsmål om indrejserestriktioner i Danmark på Rigspolitiets COVID-19 hjemmeside.

Du kan også kontakte Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark: +45 7020 6044.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

Mere information

Lokale myndigheders hjemmeside:

- Liechtensteins regerings hjemmeside

Lokale myndigheders hotlines:

- Se også Liechtensteins regerings hjemmeside

Lokale nyhedsmedier:

- Liechtensteiner Volksblatt 
- Liechtensteiner Vaterland

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Danmark har ikke en ambassade i Schweiz, men du kan kontakte ambassaden i Berlin eller generalkonsulaterne i FlensborgHamborg og München i de daglige åbningstider.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Liechtenstein eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID-nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad du skal vide om sikkerhed på din rejse.