Spring til indhold

E-Commerce – Online eksport til Tyskland

Udenrigsministeriet og The Trade Council lægger med et nyt tiltag vægt på online eksport af danske produkter. Det nyoprettede E-Commerce team rådgiver danske virksomheder til strategisk online eksport.

For at sikre, at danske virksomheder får adgang til det tyske online-marked, har The Trade Council i Tyskland ansat en e-handelsekspert.

Sascha Domula har arbejdet for e-commerce giganten Amazon, og har derfra stor erfaring med rådgivning af virksomheder til succes på online markedspladser.
Globalt arbejder fire e-handelseksperter på tværs af markederne for at skabe muligheder på store, globale markedspladser, med indsigter, kontaktpersoner og viden.
I Tyskland har vi desuden den målrettede lokale viden, til at rådgive om den bedste strategi for netop jer.

Derudover yder vi rådgivning om retningslinjer for markedsspecifikke emballageregler, produktkrav og kvalitetsmærkning.

Vi tager gerne en nærmere dialog om, hvordan vi kan rådgive og assistere netop jer. Er I interesseret i The Trade Councils tilskudsmuligheder, kan I læse mere om disse her.

Rådgivningsteam

Lina Gandløse Hansen, generalkonsul, teamleder
Telefon (direkte): +49 89 54 58 54 12, E-mail: lingan@um.dk
Danmarks Generalkonsulat, München

 

Sascha Domula, e-commerce-specialist
Telefon (direkte) +49 30 50 50 21 10, E-mail: sasdom@um.dk 
Danmarks Ambassade, Berlin