Spring til indhold

Agritechnica 2019

Titel
Agritechnica 2019
Kategori
Messe i udlandet, Eksportfremstød
Sted
Hannover, Tyskland
Ansvarlig
Trine Kosack, Commercial Advisor, trikos@um.dk, +49 40 41 40 05 39
Startdato
10.11.2019
Slutdato
16.11.2019
Start Time
10:00
Marked
Tyskland
Sektor
Maskiner og underleverancer

Det danske Generalkonsulat i Hamborg og Center for Underleverandører, CFU en del af Danish Export Association, gentager successen fra 2017 og har derfor endnu engang arrangeret en dansk fællesstand på Agritechnicamessen, der finder sted i Hannover 10.-16. november 2019.

Agritechnica er den største og vigtigste internationale messe inden for landteknik med mere end 450.000 besøgende fra 115 lande samt med cirka 2.800 udstillere fra 52 nationer. Udstillerne præsenterer deres nyeste innovative produkter og koncepter i 24 haller, og som besøgende giver det dermed rig mulighed for at udvide sit netværk samt kendskab til branchen.

Den danske fællesstand består i år af ti danske virksomheder og vil være at finde på stand G22 i hal 15, hvor der er fokus på landbrugssoftware og teknologier til precision farming. Fælles for de danske virksomheder på standen er, at de leverer og udvikler løsninger, som er med til at optimere landbruget, samt at gøre det mere bæredygtigt.

Derfor er der blandt de danske virksomheder fokus på produkter, der kan sørge for optimering af ruter og tid forbrugt i marken, optimalt forbrug af gødning og pesticider samt brugen af sensorer, der mindsker risikoen for råd/skimmeldannelse og derigennem mindsker spild og miljøbelastning og øger udkastet.

Kom meget gerne forbi til en faglig snak på den danske fællesstand og/eller kontakt os for yderligere informationer.

De 10 virksomheder, som er repræsenteret på den danske fællesstand er:

Farmer Tronic Industries A/S: Udvikler innovative målesystemer, som benytter sig af moderne betjening og kommunikationsteknologier, og som kan måle i halm- eller høafgrøder og korn- eller frøafgrøder.
FarmBackup ApS: Har i samarbejde med landmænd og maskinstationer udviklet FarmBackup Task, som gør arbejdssedler digitale. Dette er en stor fordel for den administrative afdeling.
FieldSense A/S: Udvikler beslutningsstøtteværktøjer og overvågningsløsninger, så det bliver nemmere at træffe bedre og mere rettidige beslutninger.
Care4farm ApS: Leverer løsninger, som gør det muligt trådløst at monitorere afgrøder i bl.a. planlagre, siloer, tanke og kuler på marken via mobil og PC.
Agro Intelligence ApS: Udvikler bæredygtige og intelligente agrarløsninger, som kan benyttes af den professionelle landmand.
Cowconnect Aps: Har bl.a. udviklet et fodringssystem, der gør det nemt at opsætte og justere de daglige fodringer.
Grainit ApS: Har udviklet et cloudbaseret lagerstyringssystem til landbrug og biogasanlæg. De har en bred vifte af innovative produkter til overvågning og styring af afgrøder.
SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.: Er et fagligt videns- og innovationshus, der arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre; planter, miljø, naturpleje, dyrehold og økologi.
SIWI Maskiner ApS: Har udviklet fuldautomatiske koblingssystemer til landbrugsmaskiner. Deres SIWI Combi Hitch gør det nemt og sikkert at skifte mellem forskellige redskaber og vogne.
TeleSense Europe ApS: Er en hard- og softwarevirksomhed, der producerer trådløse sensorer til måling af ændringer i temperatur og fugtighed i bl.a. korn, frø, grøntsager og flis.



Kontakt

Trine Kosack, Eksportrådgiver
Mail: trikos@um.dk
Telefon: +49 (0)40 41 40 05 39
Danmarks Generalkonsulat i Hamborg