Spring til indhold

Nye biometriske pas

Beslutningen om indførelse af fingeraftryk i pas er en central beslutning i EU som led i bekæmpelsen af terrorisme, menneskehandel, menneskesmugling, ulovlig indvandring og anden grænseoverskridende kriminalitet. Med de nye biometriske pas sikres danske statsborgere muligheden for fortsat at kunne rejse til lande, der på sigt vil kræve den type pas ved indrejse.

Når der ansøges om nyt dansk pas på ambassaden eller det generalkonsulat, som er ansvarlig for det forbundsland du bor i, gør følgende sig gældende:

Du skal møde personligt op på ambassaden eller generalkonsulatet - klik her for adresser og åbningstider.

I Tyskland er det ambassaden i Berlin, generalkonsulatet i Flensborg, honorarkonsulatet i Hamborg og konsulatet i München.

Danmarks honorære konsulater i Tyskland vil derfor kun modtage pasansøgninger for børn under 12 år (pga. at passet ikke indeholder biometri), forlængelse af pas og for provisoriske pas.

Dit nuværende pas er stadig gyldigt indtil udløbsdatoen.

Med de nye pas er du bedre sikret mod, at uvedkommende stjæler din identitet og udgiver sig for dig, og mod, at dit pas forfalskes.

De nye pas kræver installation af særligt udstyr til optagelse af fotos, fingeraftryk og underskrift. Ansøgningerne modtages og behandles af særligt bemyndigede medarbejdere, der vil få adgang til visse oplysninger i det centrale personregister, CPR.