Spring til indhold

Barsel

Danskere, der bor eller arbejder i Tyskland, har efter EU-reglerne som udgangspunkt krav på dagpenge i forbindelse med barsels – og forældreorlov på lige fod med tyskere.

"" 

Barselsorloven begynder 6 uger før fødslen og slutter 8 uger efter. I denne periode modtages fuld løn - heraf er 13 Euro per dag fra Krankenkasse (Mutterschaftsgeld) og resten fra arbejdsgiveren.


Efterfølgende er det muligt, at holde forældreorlov (Elternzeit) indtil slutningen af barnets 3. leveår. Forældrene bestemmer selv om og i givet fald hvem af dem, der vil have orlov. De kan også dele perioden. I de første 12-14 mdr. af forældreorloven får man forældredagpenge (Elterngeld). Beløbsstørrelsen fastsættes efter den månedlige nettoindkomst for den forælder, orloven berører. Dagpengesatsen ligger som regel mellem 65 og 67 pct. af en månedsløn.


Reglerne for barsels – og forældreorlov er bestemt ved loven Bundeselterngeld - und Elternzeitgesetz. For flere informationer kontakt det tyske ministerium for familier, kvinder, seniorer og unge (Bundesministerium für Familie, Senioren, Frauen und Jugend) eller ret henvendelse det lokale Elterngeldstelle, der er ansvarlige for dagpenge i forbindelse med forældreorlov.

Kontakt

Danmarks Ambassade
Rauchstr. 1
10787 Berlin


 

Tlf: +49 30 5050 2000
Fax: +49 30 5050 2050
E-mail: beramb@um.dk

Ambassaden er åben for telefonisk henvendelse fra 9-15