Spring til indhold

Tysklands politiske system

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Politiske forhold

Forbundsrepublikken Tyskland hviler på den tyske Grundlov fra 1949 (Bonner Grundgesetz). Grundloven skulle sikre opbygningen af en moderne demokratisk stat efter 2. Verdenskrig og yder en vidtgående beskyttelse af den enkelte borgers frihed og ejendom. Tyskland er et repræsentativt demokrati med en føderal struktur og består efter genforeningen i 1990 af 16 delstater med hver deres ”hovedstad”.

De enkelte delstater har egne forfatninger og parlamenter (Landtage), hvis medlemmer vælges ved direkte valg. De tyske delstater har udstrakt selvstyre, herunder egne om end begrænsede skatteindtægter. De har vidtgående beføjelser inden for bl.a. kultur, undervisning, sundhedsvæsen, politi samt på det kommunale område.

Forbundsparlamentet består af to kamre: Forbundsdagen (Bundestag) og Forbundsrådet (Bundesrat). Forbundsdagens medlemmer vælges ved direkte valg. Valgperioden for Forbundsdagen er fire år. Det seneste forbundsdagsvalg fandt sted i september 2013. Siden 18. oktober 2005 har Dr. Norbert Lammert (CDU) været formand for Forbundsdagen.

Forbundsrådet er sammensat af repræsentanter for de 16 delstatsregeringer. Love, som i særlig grad berører delstaterne (betegnet forbundslove og omfatter ca. 60 % af den samlede lovgivning), kan kun vedtages med Forbundsrådets godkendelse. De i alt 69 stemmer i Forbundsrådet fordeles efter indbyggertal. Alle delstater har mindst tre stemmer. Delstater med flere end 2 mio. men færre end 6 mio. indbyggere har 4 stemmer. Delstater med flere end 6 mio. men færre end 7 mio. indbyggere har 5 stemmer. Delstater flere end 7 mio. indbyggere har 6 stemmer.

Forbundslove kan vedtages efter én af to procedurer: Indsigelsesproceduren (Einspruchsgesetz) og samtykkeproceduren (Zustimmungsgesetz). Ved indsigelsesproceduren kan Forbundsrådet gøre indsigelse mod et lovforslag fra Forbundsdagen, men Forbundsdagen kan med et flertal afvise Forbundsrådets indsigelse og alligevel gennemføre lovforslaget. Ved samtykkeproceduren kan lovforslaget kun gennemføres, hvis Forbundsrådet er enig deri.

Valgsystem

Det tyske valgsystem er et forholdstalsvalgssystem kombineret med valg i enkeltmandskredse. Det finder anvendelse på både forbunds- og delstatsniveau.

Halvdelen af Forbundsdagen vælges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse, et valgsystem tæt på det britiske. Anden halvdel vælges fra partilister på delstatsniveau, et valgsystem tæt på det danske. Enkeltmandskredsene er fordelt mellem de 16 delstater efter deres indbyggertal.

Grundet det kombinerede valgsystem har man som vælger to stemmer. Førstestemmen gives som en personlig stemme til én af de opstillede kandidater i en enkeltmandskreds. Andenstemmen gives til et opstillet parti i en delstat. Kandidaten, som opnår det relative flertal i en enkeltmandskreds, er garanteret en plads i Forbundsdagen. Andenstemmen bestemmer fordelingen af den resterende halvdel af delstaternes tildelte mandater proportionalt i forhold til partiernes stemmeandel.

Den samlede fordeling af mandaterne i Forbundsdagen følger proportionalt partiernes stemmeandel gennem andenstemmen. Det er muligt for et parti at vinde flere mandater gennem førstestemmen end andenstemmen proportionalt berettiger til. Et sådant scenarie udløser såkaldte overhængs- og udligningsmandater. Overhængsmandater er de yderligere mandater, et parti får, hvis de vinder flere mandater gennem førstestemmen, end det andenstemmen berettiger til. Udligningsmandater udligner den uproportionalitet, som overhængsmandaterne skaber ved at give ekstra mandater til de øvrige partier. Således sikres den proportionale sammensætning i Forbundsdagen i sidste ende.

Spærregrænsen i Tyskland er på 5 %. Det danske mindretals parti i Slesvig, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV), er dog undtaget fra denne regel.

Partierne

CDU (Christlich Demokratische Union) er et konservativt parti, der præsenterer sig selv som et bredt favnende, kristen-demokratisk, og liberalt centrum-højreparti. CDU har siden sin grundlæggelse i 1945 været blandt de toneangivende partier i Tyskland.

CSU (Christlich-Soziale Union) er CDU's søsterparti i delstaten Bayern, hvor CDU ikke opstiller. I forhold til CDU er CSU mere konservativt, hvad angår grundværdierne, og mere social i økonomisk/politisk henseende.

SPD (Sozialdemokratische Partei Deutschlands) er et socialdemokratisk parti, der bl.a. lægger vægt på social retfærdighed og ligestilling.

Bündnis 90/Die Grünen lægger vægt på miljø- og energipolitik, socialpolitik og fredsorienteret udenrigspolitik.

FDP (Freie Demokratische Partei) er et liberalt parti, som tillige har som mærkesag at være garant for borgernes retssikkerhed.

AfD (Alternative für Deutschland) er et eurokritisk parti, der blev dannet i februar 2013. Partiet var på trods af deres unge alder med 4,7 % af stemmerne tæt på at komme ind i Forbundsdagen ved valget i september 2013.

Die Linke er en sammenslutning af venstreorienterede fagforeningsfolk, som i protest mod SPD’s reformpolitik dannede det såkaldte WASG (Valgalternativ Arbejde og Social Retfærdighed), og PDS (Partei des Demokratischen Sozialismus), som udspringer af det socialistiske enhedsparti SED i det forhenværende DDR. Venstrepartiet er mest fremtrædende i Østtyskland, hvor de henter størstedelen af deres stemmer.

 

Yderlige informationer vedrørende det politiske system i Tyskland samt aktuelle politiske emner kan findes på hjemmesiden af Bundeszentrale für politische Bildung.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

''

Kontakt

Danmarks Ambassade
Rauchstr. 1
10787 Berlin


 

Tlf: +49 30 5050 2000
Fax: +49 30 5050 2050
E-mail: beramb@um.dk

Ambassaden er åben for telefonisk henvendelse fra 9-15