Spring til indhold

Tysk økonomi

'' 

Den internationale finansielle og økonomiske krise ramte den eksportafhængige tyske økonomi hårdt. I 2009 gik tysk BNP tilbage med 5,1 %, hvilket var den største tilbagegang i Forbundsrepublikkens historie. Forbedringstegnene i tysk økonomi viste sig dog hurtigt og førte i 2010 til en positiv vækst på 4,0 %. Den overraskende hurtige stabilisering skyldtes ikke mindst en fornyet positiv udvikling i eksporten. I 2011 var der ligeledes en kraftig BNP-vækst på 3,3 %. I de efterfølgende år har væksten være moderat, men med positive udsigter for indeværende og næste år (iflg. regeringens seneste prognose på 1,8 i begge år).

Arbejdsmarked
Det tyske arbejdsmarked har været overraskende stabilt under den finansielle og økonomiske krise og ledigheden har været faldende siden økonomien stabiliserede sig i 2010. Den positive udvikling i beskæftigelsen og faldet i ledigheden hænger bl.a. sammen med de social- og arbejdsmarkedsreformer, som Schröder-regeringen gennemførte i 2003 - 2005. Pt. ligger ledigheden på godt 6 %, men med store regionale udsving. Ledigheden var i mange år efter genforeningen dobbelt så høj i de østlige som i de vestlige delstater. Der er fortsat store niveauforskelle mellem øst og vest, men der har i løbet af de seneste år fundet en vis udligning sted. Ledigheden ligger i de nordøstlige delstater omkr. 10 %, mens de store delstater i syd, Baden-Württemberg og Bayern, placerer sig i den anden ende af spektret med en arbejdsløshed under 4 %.

Offentlige finanser
Tyskland har opbygget en betydelig offentlig gæld på ca. 2 billioner euro i forlængelse af genforeningen samt den finansielle og økonomiske krise. Siden 2011 har Tyskland imidlertid holdt sig inden for stabilitets- og vækstpagtens mål og reduceret den offentlige gæld fra 80,5 % af BNP i 2010 til 74,7 % i 2014. Forbundsregeringen tilstræber at reducere gælden til under 70 % af BNP frem mod 2017. Regeringen har ydermere vedtaget en finanslov med et udlignet budget i 2015 – for første gang siden 1969. Der er indsat en gældsbremse i forfatningen, hvilket betyder, at forbundsstatens strukturelle underskud fra 2016 højest må ligge på 0,35 % af BNP. Delstaterne er forpligtet til at operere med et balanceret budget (uden ny gældsoptagelse) fra 2020. Allerede i 2012 lykkedes det at reducere lånoptagelsen så meget, at gældsbremsen blev opfyldt af forbundsstaten - 4 år før planlagt.

Tysk eksport
Tysk vareeksport blev mere end fordoblet i perioden mellem 1996 og 2008, hvilket var den største drivkraft bag væksten i det tyske BNP over denne periode. Eksporten steg særligt kraftigt til Kina, Indien og olieeksporterende lande som Golf-staterne og Rusland. Tysklands største eksportmarkeder er Frankrig, USA, Storbritannien og Holland, mens der importeres mest fra Holland, Kina, Frankrig og USA (i nævnte rækkefølge). Den samlede årlige eksportvolumen har siden 2011 været på mere end en billion euro. I 2009 blev Tysklands hidtidige position som verdens største vareeksportør dog overtaget af Kina. Den positive udvikling i eksporten skyldes bl.a., at Tyskland har været i stand til at udnytte globaliseringen af produktionsprocesserne. Siden midten af 1990’erne er andelen af importerede underleverancer til eksportsektoren steget væsentligt. De vigtigste eksportvarer i dag er maskiner, biler og kemiske produkter.

Energiewende
Forbundsregeringen besluttede i 2011 at udfase kernekraften samt at øge andelen af vedvarende energi i el-produktionen til 80 % frem mod 2050. Både politisk og økonomisk er omstillingen (Energiewende) en kæmpe udfordring for Tyskland. Den offentlige investeringsbank KfW vurderer, at der alene i perioden 2011 til 2020 vil blive investeret 250 mia. euro i energisektoren. Investeringerne vil bl.a. rettes mod grøn energi, energieffektivitet og energibesparende renovering af bygningsmassen samt udbygning af el-infrastrukturen.

Dansk-tysk samhandel
Tyskland er Danmarks største handelspartner og et meget væsentligt marked for danske virksomheder. Ca. en femtedel af både den danske import og eksport sker inden for rammerne af den dansk-tyske samhandel. Efter en mindre tilbagegang i 2012 oplevede eksporten i 2013 en markantvækst på 10,6 % til en samlet eksport på 103 mia. kr. og en yderligere stigning i 2014 på 8,2 % til 110 mia. kr. 
Eksporten til Tyskland er generelt fordelt på alle varegrupper, men en væsentlig andel falder inden for kategorierne maskiner, fødevarer, energi og industriprodukter. Underleverancer til den tyske eksportindustri har stor betydning, idet en lang række små og mellemstore danske virksomheder herigennem indirekte deltager i eksport til de nye store vækstlande som f.eks. Kina og Indien. 
I 2014 fordelte vareeksporten til Tyskland sig på følgende områder: 33 % inden for maskiner og transport, 22 % fødevarer, 9 % energi og råstoffer, 11 % halvfabrikata, 10 % pharma og kemikalier samt 15 % færdigvarer.

 
For mere detaljerede oplysninger om udviklingen i Danmarks eksport til Tyskland henvises til Danmarks Statistik, Tysklands statistikmyndighed Destatis samt Eksportrådets opgørelser.

Kontakt

Danmarks Ambassade
Rauchstr. 1
10787 Berlin


 

Tlf: +49 30 5050 2000
Fax: +49 30 5050 2050
E-mail: beramb@um.dk

Ambassaden er åben for telefonisk henvendelse fra 9-15