Spring til indhold

Praktikophold i handelssektionen

Har du lyst til at:

  • være en del af et team, som arbejder på at fremme dansk eksport til Tyskland? 
  • opholde dig i Berlin og lære sproget og kulturen at kende? 
  • opleve et tæt og sjovt fællesskab med både tyskere og danskere? 
  • få indsigt i Eksportrådets arbejdsopgaver? 
  • få indsigt i danske eksportvirksomheders udfordringer på det tyske marked?

Er du:

  • studerende med særlig interesse for eksport og international forhold? 
  • god til tysk - både mundtligt og skriftligt? 
  • erfaren i brugen af Microsoft Office og Internettet? 
  • Initiativrig, selvstændig og udadvendt?


... så har du mulighed for at få et udfordrende praktikophold på ambassaden i Berlin.

Opgaverne:

  • udarbejdelse af markedsanalyser
  • identifikation af forhandlere eller samarbejdspartnere 
  • udarbejdelse af besøgsprogrammer for danske virksomheder
  • forberedelse af eksportfremstød 
  • koordinering af dansk fællesstand på tyske messer


Handelsafdelingens primære opgave er at yde eksporthjælp til danske virksomheder, bl.a. i form af strategisk rådgivning, udarbejdelse af markeds- og konkurrentanalyser samt identifikation af samarbejdspartnere.

Handelsafdelingen på den danske ambassade i Berlin består pt. af 11 medarbejdere, hvor du især vil komme til at arbejde tæt sammen med de 5 eksportrådgivere på forskellige projekter.

Skulle du have spørgsmål, er du velkommen til at kontakte eksportrådgiver Eva Sønnichsen: evason@um.dk, +49 30 5050 2123