Spring til indhold

Nordic Urban Spaces – ny udstilling på de nordiske ambassader i Berlin

29.06.2018  11:45
Udstillingen ”Nordic Urban Spaces - Inspirationen für Stadt & Raum” på de nordiske ambassader i Berlin giver et flot overblik over aktuel nordisk arkitektur og byplanlægning. Ud over virtuelle fremtidsplaner viser udstillingen også en lang række allerede virkeliggjorte projekter, som alle handler om at gøre ”livet mellem husene” bedre.

Udstillingen viser nordisk byplanlægning, som bringer sommeren til byen. Det kan være urbane badeanstalter, men også projekter, herunder en farvestrålende metrostation, der giver kulør og liv til byen om vinteren. Udstillingen giver indblik i, hvordan nordiske arkitekter arbejder kreativt og understreger en unik balance mellem funktionalitet, bæredygtighed og godt design som en kernetanke i nordisk arkitektur.

Naturen har høj prioritet i de nordiske projekter. Både som skabende ramme for projekterne, som bygningsmateriale og som element, der integreres i den overordnede planlægning helt fra begyndelsen. Også byens dyre- og plantearter får en stemme i nordisk byplanlægning.

Der bydes på et rigt overblik over nordisk arkitektur og byplanlægning med masser af inspiration på alle niveauer – lige fra første blyantstreg til masterplan samt involvering af brugere og beboere. 

Udstillingen er udarbejdet af de nordiske ambassader i Berlin i samarbejde med Institut for By- og Regionalplanlægning på Teknisk Universitet i Berlin og er realiseret med midler fra Nordisk Ministerråd.

Åbning d. 5 juli 2018:

18.00 Arkitektur-talk:
Prof. Angela Million, Institut for byplanlægning på TU Berlin
Karin Svensson, Svensk Arkitekturcentrum ArkDes
Nicolai Strøm-Olsen, redaktør KUNSTforum
Moderation: Dipl.-Ing. Ulf Meyer, arkitekturjournalist

19.00: DJ Kivi + Craft Beer + Nordic Wraps

Udstillingsperiode: 6. juli – 28. september 2018
Adresse: Nordiske Ambassader, Rauchstr 1, 10787 Berlin
Åbningstider: Man-fre 10-19, lør-søn 11-16
Info: www.nordischebotschaften.org
#nordicurbanspaces

De danske projekter:

3XN Architects/ADEPT/ C.F. Møller Architects | Vestre Fjord Park Aalborg
COBE/ Vilhelm Lauritzen Architects | Krøyers Plads Copenhagen
DISSING+WEITLING architecture | Bicycle Snake Copenhagen
EFFEKT | Helsinge Garden City
Gjøde & Partnere Arkitekter | Infinite Bridge Aarhus
Gottlieb Paludan Architects | Nørreport Station
Henning Larsen Architects | Stadsberget i Piteå, Façades of Harpa Reykjavik Concert Hall and Conference Centre i Reykjavík
JAJA Architects | Park ‘n’ Play Nordhavn
Luplau&Poulsen Arkitekter | Harbour Houses Aarhus
Arternes Aarhus |  Arternes Aarhus
Studio Olafur Eliasson | Rainbow Panorama Aarhus + Cirkelbroen Copenhagen
Rambøll | Hiedanranta Innovation Bay Tampere
Schønherr | Klima Kokkedal
SLA | The Soul of Nørrebro
Superflex, Topotek 1 & Big Architects | Superkilen
White Arkitekter | Kastrup Sea bath + Hasle Harbour Park