Spring til indhold

Kongeligt besøg på stor vindenergimesse, HUSUM Wind 2017

07.09.2017  17:01
H.K.H. Prins Joachim besøger den 14. september energimesse HUSUM Wind i Tyskland. Tyskland udgør Danmarks vigtigste eksportmarked inden for vedvarende energi. Allerede i 2016 var 40 % af Danmarks elforbrug dækket af ”onshore”- og ”offshore”- vindmølleparker.

Vindenergimessen HUSUM Wind samler de vigtigste aktører fra den nordeuropæiske vindindustri, og igen i år mødes eksperter fra hele vindindustrien fra den 12. til den 15. september. Formålet med H.K.H. Prins Joachims besøg i Husum er bl.a. at støtter op om de mange danske virksomheder. I forbindelse med besøget vil Prinsen bl.a. aflægge besøg ved flere stande af danske virksomheder.

Efter den tyske energiomstilling (”Energiewende”) er Tyskland et afgørende eksportmarked for danske virksomheders produkter inden for vedvarende energi. Danske virksomheder er verdenskendte som pionerer inden for vedvarende energi, og virksomhedernes løsninger, erfaringer og kompetencer er efterspurgte langt udover Danmarks grænser.

Danmark var for 30 år siden det første land i verden, der har opstillet en kommerciel offshore-vindmøllepark. Siden har danske virksomheder været blandt de førende inden for energisektoren. I 2016 producerede ”onshore”- og ”offshore”- vindmølleparkerne cirka 40 % af det danske elforbrug. I 2021 skal 50 % af forbruget dækkes af vedvarende energi fra vindmølleparkerne. (Kilde: State og Green, kan læses her).

Om HUSUM Wind 2017
HUSUM Wind finder sted den 12 - 15. september 2017 og er Nordeuropas vigtigste branchetræf for vindenergi. Mere end 650 udstillere fra on- og offshore branchen præsenterer her deres vigtigste produkter og energiløsninger.