Spring til indhold

Sundheds- og Plejesektoren

Tyskland er det land i verden, som bruger flest penge på sundhedssystemet. Alene i 2014 brugte Tyskland over 328 mia. EUR, svarende til 4.050 EUR pr. indbygger. Tysklands regering har i 2016 fremlagt en ny målsætning for det tyske sundhedssystem, der omfatter en regulering af kvalitetsniveauet og hygiejnen.

Plejen og kvaliteten af behandlingerne står højt på agendaen, og der er behov for forbedringer på dette område. Danmark er kendt for sit effektive sundhedssystem og er en stor inspiration i Tyskland. Derfor er der brug for danske virksomheder, der kan varetage den tyske efterspørgsel på sundhedsløsninger. Men det tyske sundhedssystem er komplekst. Det er vigtigt at forstå spillereglerne, hvis man skal have succes på markedet. Derfor står vores sundhedsteam i München klar til at hjælpe i det store puslespil.

Som en del af Eksportrådet yder eksportrådgiverne i sundhedsteamet støtte og rådgivning til danske virksomheder inden for en række forskellige fagområder:

  • Hospitalssektoren
    Alm. hospitalsudstyr, operationsudstyr, laboratorieudstyr, tekniskudstyr, hygiejne m.m.
  • Ældreplejen
    Hjemmeplejen, plejehjem, hjælpemidler, indretning, medicin, apoteker m.m.
  • Digitalisering inden for sundhedssektoren
    E-Health m.m.
  • Rehabilitering
    Hjælpemidler, træningsudstyr, forbindinger, skinner m.m.

Sundhedsteamet består af rådgivere med stor erfaring inden for fremme af eksport. Desuden trækker sektionen på et bredt netværk af kontakter fordelt over hele Tyskland (især i det købekraftige Sydtyskland) - fra offentlige institutioner til organisationer samt private virksomheder. Rådgiverne har et dybdegående kendskab til det tyske marked, både lovgivningsmæssigt samt kommercielt, og de sidder klar til at hjælpe med den fornødne ekspertise og skræddersyr rådgivningen til din virksomheds behov.

Sektionen er repræsenteret med rådgivere placeret på Generalkonsulatet i München. Derudover er der et tæt samarbejde med Innovationscenteret på stedet.

Rådgivningsteam

Judith Niehaus, eksportrådgiver
Telefon (direkte) +49 89 54 58 54 13, E-mail: judnie@um.dk
Danmarks Generalkonsulat, München 

 

Anne Katrine Greisen, eksportrådgiver
Telefon (direkte) +49 89 54 58 54 10, E-mail: annegr@um.dk
Danmarks Generalkonsulat, München 

 

Oliver Demmer, innovationskonsulent
Telefon (direkte): +49 89 54 58 54 23, E-mail: olidem@um.dk
Danmarks Generalkonsulat, München