Spring til indhold

Maskiner og Underleverancer til Industrien

Det tyske marked rummer den største industrisektor i Europa, hvilket er kendetegnet ved høj kvalitet, massiv volumen og høj eksportandel. Dette gør det tyske marked aldeles attraktivt for danske producenter af maskiner og danske underleverandører, som, udover at øge eksporten til Tyskland, også får muligheden for at få en fod inden for hos virksomheder på andre nær- og fjernmarkeder.

Eksportrådgiverne inden for sektoren maskiner og underleverancer yder støtte og rådgivning til danske virksomheder med tysk eksportinteresse inden for flere forskellige fagområder. Nogle af områderne inkluderer:

  • Jern- og maskinindustrien
  • Automobilindustrien
  • Kunststof-, gummi- og plastindustrien
  • Landbrugsteknikindustrien
  • Vindsektoren
  • Marinesektoren
  • M.fl.

Rådgivningsteamet inden for sektoren maskiner og underleverancer består af eksportrådgivere med stor erfaring i eksportstøtte samt ekspertise inden for sektoren. Yderligere har sektionen et stort netværk i Tyskland både i form af industrielle virksomheder samt relevante organisationer, som kan være med til at lette danske virksomheders indtrængen på markedet.

Hvert år arrangeres fællesstande på industrimesser i Tyskland, på hvilke danske industrivirksomheder har muligheden for at præsentere deres produkter og skabe nye både danske og internationale kontakter, samtidig med at eksportrådets services kan benyttes. Blandt andet planlægges fællesstande på følgende messer:

  • Hannover Messe – Industrial Supply (Hvert år)
  • EuroBlech (alle lige år)
  • Blechexpo (alle ulige år)
  • Eurotier (Hvert 2. år)

Sektionen Maskiner og Underleverancer er placeret på Danmarks Generalkonsulat i Hamborg, men eksportrådgiverne yder i samarbejde med repræsentationerne i Berlin og Hamborg støtte og rådgivning på hele det tyske marked.

Rådgivningsteam

Jan Larsen, sektorekspert

Telefon (direkte): + 49 40 41 40 05 29

E-mail: Janlar@um.dk

Danmarks Generalkonsulat, Hamborg

 

Trine Kosack, eksportrådgiver

Telefon (direkte): +49 40 41 40 05 39

E-mail: Trikos@um.dk

Danmarks Genralkonsulat, Hamborg