Spring til indhold

”Fanø Dagbog” på den danske ambassade: Spændende blik på dragt og traditioner

16.01.2019  09:08

Øboernes liv er præget af Vesterhavet. Havet prægede kvindernes hårde hverdag og det samme gjorde sig gældende for mændenes fravær -  de tjente som regel til familien som sømænd. Skibsfarten bragte velstand til øen. De utallige handelskontakter i den store verden prægede på denne måde også fremstillingen og udseendet af de traditionelle dragter på øen.

På trods af omfangsrig dokumentation af øens traditionelle påklædning manglede der indtil nu, en moderne tilgang til emnet. På denne måde opstod ideen om at visualisere øens enestående kulturarv gennem bog og udstilling. Og denne nye tilgang er værd at følge, for Fanø er ikke bare ferieø, Nationalpark Vadehav og UNESCO verdenskulturarv. Fanø er en sprudlende, kulturel perle midt i Vadehavet. Færgeoverfarten tager kun få minutter fra det danske fastland, og inden længe føler besøgende sig hensat til en verden præget af langsomhed, ro og fred, langt væk fra fra hverdagens tumult.
Den dansk-tyske fotograf Ole Joern, der med sine billeder præger ”Fanø Dagbog”, henviser til dette aspekt af langsommelighed der havde stor indflydelse på hans arbejde. ”På Fanø er der en anden rytme. Livet er mere roligt, mere bevidst. Arbejdet her var næsten terapeutisk for mig - en slags visuelt opium, som gjorde det muligt for mig at lade vidunderlige billeder blomstre i mit sind. Disse billeder blev så omdannet til konkrete optagelser, i hvilke jeg forsøgte at genfortælle de historiske hverdagssituationer”, udtaler Ole Joern. I tæt samarbejde med Fanødragtens ekspert Kis Sharashuvana og Christel og Jørgen Seyfarth, opstod billederne i løbet af en periode på halvandet år.

Tilmelding til udstillingsåbningen, den 14. februar 2019 kl. 19.00 her: https://berlin.easysignup.com/69/

Besøge udstillingen:

Udstillingen bliver ikke vist i felleshuset, men kun i ambassadens foyer. Adgangen er gratis. Man kan besøge udstillingen hver tirsdag mellem kl. 15.00 og 16.00 til og med den 16. april 2019.

For flere detaljer og vedrørende den obligatoriske tilmelding, vær så venligt at kontakt ambassaden: bengro@um.dk

Om forfatterne bag "Fanø Dagbog”
Ole Joern
er født og opvokset i Flensborg. Uddannet som fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole efter dimitteringen fra det danske gymnasium i Flensborg. Han bor i Esbjerg og har et sommerhus på Fanø. Gennem Ole Joerns linse, og hans enestående øje for detaljen, pustes nyt liv i fortællingerne om Fanøs traditionsrige påklædning.

Kis Sharashuvana er ansvarlig for foreningen Fannikerdagen’s samlede dragtkollektion på Fanø. Hun blev uddannet på øens navigationsskole og stod til søs som telegrafist. Kis Sharashuvana besidder en omfangsrig viden om øens traditionelle dragter.

Christel Seyfarth blev født på Fanø, og hendes stamtræ strækker sig flere generationer tilbage på øen. Hendes mand, Jørgen Seyfarth, stammer fra Haderslev og er tilflytter til øen. Sammen organiserer de bl.a. øens strikkefestival. I utallige, traditionelle og utraditionelle, sammenhæng har de rekonstrueret øens traditionelle dragter.