Spring til indhold

For første gang i Tyskland: Qanga – Grønlands historie som graphic novel

17.01.2019  15:45

I sine visuelt medrivende fortællinger formår Godtfredsen både at informere og engagere læseren. Om det er på rejse med shamanen Ukaliatsiaq, på jagt med jægeren Nanu, eller med fortællingen om den unge inuit Qajuuttaq, den grønlandske tegner bringer os tættere på sine karakterer og deres livsfortællinger.

Allerede i 2007 påbegyndte Konrad Nuka Godtfredsen i samarbejde med det danske Nationalmuseum og et grønlandsk skolebogsforlag dette unikke formidlingsprojekt. Arkæologerne var interesseret i at gøre deres forskning mere tilgængelig for et bredt publikum – især for børn og unge. Derfor valget af graphic novel som medie og Godtfredsen som den oplagte tegner og fortæller. Det var starten på serien „Oqaluttuat“ / „Fortællinger“.

Godtfredsens arbejde er historisk funderet og samtidig inspireret af en mundtlig overleveringskultur. Han forarbejder de overleverede historier, sagn og myter til gribende fortællinger. Serien, der udstilles for første gang i Tyskland i sin helhed giver et levende indblik i den grønlandske historie. Fra de første mennesker på øen for ca. 4500 år siden, over de efterfølgende fangerkulturer frem til de første missionærer og kolonister fra Danmark omkring år 1000.

Den kongelige danske ambassade har udviklet udstillingen i samarbejde med tegneren og Nationalmuseet i København. Ved siden af Godtfredsens smukke illustrationer viser vi også store kort over Grønland, hvor seriens vandringer og steder er markeret, originale reproduktioner af typiske beklædningsgenstande og religiøse genstande stillet til rådighed af Nationalmuseet. Besøgende får også indblik i processen bag graphic novel-serien og det tætte samarbejde med arkæologerne.

Tilmelding til udsstillingsåbningen, tirsdag den 29. januar 2019 fra kl. 18.00 til kl. 20.00, her: https://berlin.easysignup.com/70/