Spring til indhold

Danmark modtager Solar Super State prisen for sjette år i træk

07.07.2016  14:14

 ''Ambassadens ansvarlige for energi- og klimapolitik, Stig Aagaard, (midterst) modtog prisen på vegne af energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt. 

På vegne af energi-, forsynings- og klimaministeren modtog ambassaden i Berlin torsdag den 30. juni en pris for mest installeret vindenergi pr. indbygger i verden. Prisen gik til Danmark for sjette år i træk. Prisuddelingen fandt sted inden for rammene af International Energy and Sustainability Conference på Tekniske Universitet i Köln (TH Köln) med deltagelse af et udvalg af internationale forskere på området.

Prisuddelingen blev fulgt op af en paneldebat om vejen frem efter COP 21 i Paris, hvor de danske styrkepositioner og prioriteter med henblik på international energi- og klimapolitik blev fremhævet.