Spring til indhold

Tysk på grænsen

15.06.2016  09:56
Har du planer om at skabe vækst gennem eksport til Tyskland? Når du går i gang med eksportplanen, vil du opleve, at der både er muligheder og udfordringer i sigte. En af de helt konkrete udfordringer, mange danske virksomheder støder på i eksportsatsningen mod syd, er sprog- og kulturbarrieren.

Tysk på grænsen er et tilbud til alle danske virksomheder, der sigter mod syd. Det er et intensivt kursus, hvor du i nærmest bogstavelig forstand bliver ”badet” i det tyske sprog. Kurset består af et mix af tre internatophold og fjernundervisning. Samlet får du mellem 75-90 timers tyskundervisning. Der er altså tale om blended learning, hvor vi blander forskellige læringsmetoder og -materialer.

Du får blandt andet:

  • Intensiv sprogundervisning gennem brug af digitale undervisningsmaterialer og –metoder
  • Sprog- og kulturtræning, præsentationsmøder mv. via cases syd for grænsen
  • Dit eget tyske, digitale virksomhedsmateriale
  • Et nyt strategisk netværk med virksomheder, der også står foran et eksportsatsning
  • Oplevelser i grænselandet på og om tysk både i dag- og aftentimer

Vil du vide mere eller tilmelde dig?

Så ring til projektleder Mikkel Carlsen på 23 42 73 41 eller send en mail til info@tyskpaagraensen.dk. Mikkel kommer gerne forbi for at fortælle
mere om Tysk på grænsen. Du kan også læse mere på www.tyskpaagraensen.dk eller I det her infoark.