Spring til indhold

John Kerry modtager æresmedalje i Berlin

06.12.2016  15:12
Den amerikanske udenrigsminister John Kerry modtager fornem tysk orden.

Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier (SPD), overrakte i går æresmedalje til sin amerikanske kollega og afgående udenrigsminister, John Kerry. Overrækkelsen skete ved en ceremoni i det tyske udenrigsministerium, hvor Steinmeier opfordrede til at opretholde den tætte dialog mellem Berlin og Washington.

Tysklands største udmærkelse

Æresmedaljen, das Bundesverdienstkreuz, er Tysklands største udmærkelse. Modtagerne af ordenen har gjort en særlig indsats politisk, social-økonomisk eller til gavn for almenvellet.

John Kerry modtog det såkaldte ”Großkreuz”, der er den næsthøjeste orden i Tyskland. Den højeste orden er forbeholdt statsoverhoveder.

Kerry takkede for ordenen med ordene: ”USA har brug for allierede og partnere”.

Frank Steinmeiers begrundelse for overrækkelsen kan læses her i engelsk version.