Spring til indhold

Mød Eksportrådet på den nordtyske byggemesse Nordbau

22.08.2016  14:29
NordBau er lige om hjørnet, og det er det tyske marked også. Men har du og din virksomhed styr på Danmarks største eksportmarked? Og får I det optimale ud af jeres potentiale?

Mulighederne i nabolandet syd for grænsen er mange, og derfor er professionel rådgivning en vigtig del af din virksomheds eksportaktiviteter.
Hvis du eller din virksomhed er inden for byggebranchen og har interesse i at eksportere til Tyskland, er Nordbau en oplagt mulighed for at knytte nye kontakter og se, hvad det tyske marked har at byde på.

NordBau finder sted den 7.-11. september 2016 i Neumünster. Såfremt du eller din virksomhed udstiller på NordBau messen eller har planer om at besøge messen, er der mulighed for at møde en eksportrådgiver fra Eksportrådet til et uforpligtende møde om jeres eksportmuligheder. Eksportrådet kan bl.a. hjælpe med markedsanalyser, eksportstart og partner- og forhandlersøgninger.

Hvis I er interesseret i et møde eller høre mere om Tyskland som eksportmarked, er I velkomne til at kontakte:
Danmarks Generalkonsulat i Hamborg

Helle Sørensen Ludewig, eksportrådgiver
+49 40 41 40 05 33
hsoren@um.dk