Spring til indhold

Danmark og Tyskland kan lære af hinanden: München, København og Aarhus står over for de samme ud-fordringer i fremtidens byudvik-ling

13.08.2018  10:15

Byudviklingseksperter fra de to lande mødtes i starten af maj måned i München for at diskutere fremtidens byudvikling og udveksle viden inden for området. Mange af problemstillingerne er ens og derfor giver det god mening med en fælles dialog, som se-minaret ”Urban Development – New Solutions for Common Challenges” netop bragte på banen. Landeshaupstadt München, Københavns Kommune og Aarhus Kommu-ne var enige om at dette åbner op for dansk-tyske samarbejdsmuligheder. Arbejder din virksomhed med byudvikling og overvejer at eksportere til Tyskland, så kontakt Eksportrådet i Tyskland og hør mere om din virksomheds tyske eksportpotentiale.

München er som så mange andre storbyer i Europa i voldsom vækst. Det er især unge men-nesker, der søger mod den sydtyske hovedstad. Faktisk er München siden 2013 vokset med 30.000 indbyggere per år og denne udvikling ser ikke ud til at stagnere. Tværtimod siger prog-noser udarbejdet af byen selv, at München vil vokse med 16,4% indtil 2030 og 19,3% indtil 2035. Det betyder, at Münchens indbyggertal i 2030 være 1,85 millioner, og tæller man hele storbyområdet omkring München med, nærmer indbyggertallet i 2035 sig 3,4 millioner menne-sker.

Med en så stor vækst står München over for udfordringer. Allerede nu er densiteten i byen et problem, hvilket i høj grad afspejler sig i huspriser og efterspørgsel på lejemål. Byens indbygge-re gør allerede flittigt brug af det veletablerede offentlige transportsystem, som byen tilbyder, men den stigende befolkningstilvækst gør det problematisk at følge med i byplanlægningen.

Samtidig er München udfordret på klimafronten. Her har byen som så mange andre storbyer sat sig for at reducere CO2-udledningen. Men det kan blive problematisk, når den samtidig skal rumme flere og flere indbyggere. Hvordan formår byen at levere elektricitet, energi og data i fremtiden, når kraftværkerne ikke er bygget til en kapacitet som er tilstrækkelig til Münchens fremtidige indbyggerantal? Hvordan skal en storby som München forberede sig på fremtidens udfordringer, hvilke foranstaltninger skal byen igangsætte allerede nu, og hvad er Münchens strategi for fremtiden? Og samtidig – kan byer lære af hinanden og sammen udarbejde løsnin-ger, så vi står stærkere i forhold til fremtidens byudvikling?
Disse spørgsmål var på dagsordenen til seminaret ”Urban Development – New Solutions for Common Challenges” i München.

Danmark og Sydtyskland indleder samarbejde og erfarings udveksling om fremtidens byer
I starten af maj 2018 afholdt Innovation Centre Denmark München i samarbejde med Dansk Industri og State of Green seminaret ”Urban Development – New Solutions for Common Chal-lenges”, hvor fremtidens udfordringer blev italesat fra både dansk og tysk side. Arrangementets deltagere bestod af adskillige private og offentlige aktører inden for byudvikling. Fra dansk side var Københavns Kommune repræsenteret ved Lykke Leonardsen, Aarhus Kommune ved Henrik Müller og Rambøll ved Neel Strøbæk. Lokale talere fra München var Alexander Lang fra City of Munich, Jan Schönig fra Siemens og Viggo Haremst fra arkitektfirmaet Henning Larsens tyske afdeling i München.

Alexander Lang, byudviklingskoordinator i Landeshauptstadt München, var dagens første taler, og han lagde vægt at de større byer står overfor lignende udfordringer i fremtiden inden for by-udvikling. Lang understregede, at en af Münchens helt store udfordringer på nuværende tids-punkt er boligmangel grundet hastig befolkningstilvækst. Lige nu er München den måske dyre-ste tyske by at bosætte sig i, men udviklingen skal vendes, så det på sigt er betalbart at bo i by-en og derfor er der brug for flere boliger. Desuden påpegede Alexander Lang, at München har brug for et bedre og mere udvidet offentligt transportsystem. Det offentlige transportsystem skal kunne rumme den stigende vækst, så alle dem, der bosætter sig i udkanten af byen, også har mulighed for at rejse med offentlig transport. München arbejder derfor på at finde en løs-ning, da indbyggerne ellers fortsat vil vælge egne biler over offentlig transport, og dermed kan byens mål om at sænke CO2-udslippet blive vanskeligt at nå.

Endvidere skal München udarbejde en plan for, hvordan byen kan klargøre sit energinet til den hastige befolkningstilvækst der fortsat vil være. Byen selv spår at decentraliseret
energiproduktion og infrastruktur er et af svarene på denne fortsat omdiskuterede problemstil-ling. Byen skal digitaliseres, men det er også en udfordring, da store dele af byen består af æl-dre bygninger som skal renoveres. München er derfor gået med i et pilotprojekt for at teste omdannelsen til en smart city.

Forskellige byer –  samme visioner

München er gået med ind i projektet ”Smarter Together”, hvor man i området Neuaubing-Westkreuz/Freiham forsøger at implementere smart city forretningsmodeller. Ved hjælp af den nyeste teknologi og intelligente måder at behandle data, skal projektet være med til at reducere forbruget af fossile brændstoffer i området med det mål at føre til forbedret livskvalitet for dets beboere.
Også i København og Aarhus kan man nikke genkendende til nogle af de problematikker, som Alexander Lang præsenterede for München. Lykke Leonardsen fra Københavns Kommune delte også ud af de erfaringer, man har gjort sig med offentligt-privat samarbejde, og den gode effekt denne form for samarbejde har haft på byplanlægningen. Henrik Müller fra Aarhus Kommune lagde også vægt på vigtigheden af, at fremtidens bygninger bliver selvforsynende, hvilket allerede nu bør være med i overvejelser omkring fremtidens byplanlægning.

Men vigtigst af alt, og også formålet for denne by-dialog, er at danske og tyske byer reelt står over for mange af de samme problemer. Selvom der også var delte meninger om de rigtige løsninger, så var seminarets talere alle enige om, at der må tænkes i større perspektiver for at nå i mål i både danske og tyske byer.
Netop fordi der eksisterer fælles udfordringer for begge lande og deres store byer har danske og tyske virksomheder rig mulighed for sammen at udvikle løsninger, der kan integreres på begge markeder.

Arbejder din virksomheder med løsninger inden for urban development og overvejer det tyske marked, så kontakt en af vores eksperter:

Lotte Lundø Nørgaard, Cleantech konsulent, Innovation Centre Denmark München
Mail: lotnor@um.dk