Spring til indhold

Mangler du et kontor i Hamborg?

Eksportrådets inkubatorordning i Tyskland giver danske virksomheder mulighed for at udforske et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder på nært hold. Via ordningen kan interesserede virksomheder leje sig ind hos Danmarks Generalkonsulat, der dagligt beskæftiger sig med eksport til Tyskland, Østrig og Schweiz.

Inkubatorordningen

Ordningen tilbyder et kontorfællesskab med egen indgang i tilknytning til Generalkonsulat i Hamborg. Ved at etablere din virksomhed på et fuldt operationelt kontor, hvor du blot skal medbringe din egen computer, får du mulighed for at udforske mulighederne på det tyske marked uden at skulle tænke på praktiske anliggender.

Fordele ved inkubatorordningen:

  • adgang til et fuldt etableret og møbleret kontor
  • egen telefonlinje samt internetadgang
  • egen indgang
  • adgang til større mødelokale samt køkken
  • central beliggenhed i Hamborg, direkte over for hovedbanegården
  • 5 konsulenttimer per måned (betales separat)

Generalkonsulatets eksportrådgivere er specialiseret inden for fødevarebranchen, de kreative industrier (mode og tekstil, møbler og interiør etc.), vindenergi, maskiner & underleverancer til industrien samt arkitektur, byggeri og anlæg. Eksportråd-giverne yder derfor branchespecifik og professionel rådgivning, der kan hjælpe din virksomhed ind på det tyske marked.

Generalkonsulatet i Hamborg er en del af Eksportrådet i DACH-regionen. Vi henviser gerne til kolleger i Berlin og München, der yder rådgivning inden for andre sektorer. Alternativt se dette link for direkte kontakt til Eksportrådets rådgivere i Tyskland.

Der ydes ikke juridisk eller skattemæssig rådgivning, men vores rådgivere kan hjælpe med etablering af kontakt til relevante advokat- og revisionsfirmaer.

Brug Generalkonsulatets ekspertise og netværk

Hos Generalkonsulatet i Hamborg får din virksomhed mulighed for at drage nytte af eksportrådgivernes mange års erfaring og brede netværk. Derudover gør den strategiske placering nær hovedbanegården kontoret til et oplagt sted for møder samtidig med, at det er nemt at finde frem til for kunder og forretningsforbindelser. 

Kontakt os for yderligere informationer samt udarbejdelse af tilbud.

Danmarks Generalkonsulat
Martine Gram Barbry
Glockengießerwall 2
20095 Hamburg
Telefon: 0049 40 41 40 05 0
E-mail: hamgkl@um.dk