Spring til indhold

Fødevareklubben

Som medlem af Fødevareklubben deltager din virksomhed i et fælles informativt forum bestående af ambassaden og danske fødevarevirksomheder, der eksporterer til Tyskland eller planlægger at opstarte eksport.

Fødevareklubbens medlemmer udveksler blandt andet erfaringer på halvårlige fællesmøder og arbejder fælles om at styrke kontaktetablering til tyske virksomheder. Eksempler på kontaktetablering er matchmaking-events mellem danske og tyske handelsvirksomheder.

Dine fordele ved medlemskabet er:

  • Netværk og videndeling
  • Eksklusivitet og prioritering mhp. rådgivning
  • Leje af lokaler i Berlin, Hamborg, München til favorable priser
  • Mulighed for at synliggøre dine produkter ved The Trade Council og ambassadens Public Diplomacy aktiviteter i Tyskland
  • Deltagelse i to forretningsture hhv. fødevareevents til Tyskland om året
  • Synlighed på ambassadens B2C hjemmeside og derved synliggørelse ifbm. forskellige ambassade-events i hele Tyskland.

Næste fødevaretur: Matchmaking i Nordtyskland – Foråret 2018

For at sikre deltagerne det bedst mulige indhold, afholdes fødevareturen denne gang på to forskellige datoer.

Tirsdag den 15. maj besøger vi grossisten Sump und Stammer GmbH i Hamburg, der blandt andet har specialiseret sig i salg til cruise sektorer. Besøget vil omfatte en virksomhedspræsentation, en mindre Match-making, hvor der vil være mulighed for udveksling af visitkort og aftale næste step.

Tirsdag den 19. juni er vi på besøg hos Fleggaard i Harrislee samt hos virksomheden Bartels-Langness Handelsgesellschaft mbH (BELA) i Kiel.

Vi starter dagen i Harrislee, hvor vi får et indblik i virksomheden Fleggaard og dens forretningsgang. De besøgende vil få kontakt til den ansvarlige indkøber inden for deres område og vil derefter have muligheden for at aftale et møde med vedkommende.

Om eftermiddagen går turen til BELA i Kiel, som har følgende dagligvarebutikker i Tyskland: Famila, Markant og Nah und Frisch. Besøget hos BELA vil indeholde en præsentation af virksomheden, en mindre match making-session og udveksling af visitkort.

Derudover har vi en dialog med Edeka Nord i Neumünster vedr. et muligt besøg hos dem. Nærmere detaljer for dette ligger endnu ikke fast.

Information om Fødevarenetværkets besøgstur til efteråret 2018 følger senere.

Ønsker du at vide mere om The Trade Councils Fødevarenetværk og et medlemskab, så ring eller skriv gerne til Tanja Asmussen, Anne Dalsgaard Jensen eller Helle Lund.

Ring eller skriv også gerne ved spørgsmål.

 

For yderligere oplysninger venligst kontakt:

 

 

Tanja Asmussen
Eksportrådgiver
Telefon (direkte)
+49 30 50 50 21 05
E-mail: tanasm@um.dk

 

Helle Lund
Eksportrådgiver
Telefon (direkte)
+49 40 41 40 05 34
E-mail: hellun@um.dk

 

Anne Dalsgaard Jensen
Eksportrådgiver
Telefon (direkte)
+49 30 50 50 21 12,
E-mail: andaje@um.dk