Spring til indhold

BRLN Loves DK - Fællesfremstød på Premium i Berlin

Titel
BRLN Loves DK - Fællesfremstød på Premium i Berlin
Kategori
Exhibition, Eksportfremstød, Messe i udlandet
Sted
Berlin, Tyskland
Ansvarlig
Stinne Maria Christiansen, stimch@um.dk, +49 40 4140 0533
Startdato
16.01.2018
Slutdato
19.01.2018
Marked
Tyskland
Sektor
Møbler, mode og design

Kom med til modemessen Premium i Berlin og mød potentielle samarbejdspartnere i Tyskland

Premium anses for at være Europas vigtigste modemesse inden for mode og livsstilsprodukter. Messen tiltrækker udstillere og besøgende fra hele verden og i januar 2018 giver Eksportrådet i Tyskland danske brands mulighed for at deltage på messen.
Formålet er, at skabe og udbygge virksomhedernes netværk med relevante branchefolk med henblik på en eksport til det tyske marked.

 BRLN DK

     

    De tyske forbrugere er glade for dansk mode og Tyskland er den største aftager med 28 % af danske modevirksomheders eksport. Dansk modeeksport er i vækst, og 2016 var året med den størstestigning. Denne positive tendens ser ud til at fortsætte, hvilket tilskrives et stigende privatforbrug, gode konjunkturudsigter, stigende lønninger og en generelt stabil tysk økonomi.

    Overvejer din virksomhed at eksportere til Tyskland, eller vil du gerne udvide dit internationale netværk er Premium et godt valg.
    Vi sørger for at klæde jer godt på til mødet med det tyske marked og hjælper med følgende:

    • Dansk platform på messen med et samlet servicekoncept (vægge, lys, hylder, borde, stole m.m.) I skal som virksomhed kun medbringe jeres AW 18 kollektion
    • VIP netværksevent samt middag for relevante tyske og internationale indkøbere, agenter og branchefolk.
    • Markedsføringsmateriale for de deltagende virksomheder, som udsendes til udvalgte indkøbere og moderedaktører m.m. samt uddeles i forbindelse med VIP netværksevent og under messen.

    DELTAGERVILKÅR
    Ved 10 deltagende virksomheder er prisen DKK 22.395. Alt afhængigt af antal tilmeldte, tilpasses prisen herefter. Eksportrådet forbeholder sig retten til at ændre i arrangement, hvis der ikke er tilmeldte nok. 

    TILMELDING OG SPØRGSMÅL
    Stinne Maria Christiansen
    Junior Eksportrådgiver
    Creative Industries
    E-mail: stimch@um.dk
    Tel: +49 40 41 40 05 33
    MOBIL + 49 0152 57 95 22 49

     

    For at få tilskud til besøget skal virksomheden have færre end 100 ansatte og en omsætning på mindre end 150 mio. kr. i seneste regnskabsår. Virksomheden er ikke berettiget til tilskud hvis: Virksomheden er datterselskab eller filial af, er ejet med sammenlagt over 49 pct. af, eller, hvis virksomheden indgår i en tæt koncernsammenhæng med virksomheder, som i det seneste regnskabsår tilsammen havde flere end 100 ansatte eller derover og en omsætning på mere end 150 mio. kr. eller derover.