Spring til indhold

Udstilling: BORCH Editions: 40 Jahre Druckwerkstatt. Eliasson – Kirkeby – Tal R – Tovborg – Danh Vo

21.05.2019  11:05
I anledning af BORCH Editions 40-års jubilæum præsenterer den Kongelige Danske Ambassade et eksklusivt udvalg af værker af danske kunstnere, der giver indblik i de forskellige former for grafisk tryk.

BORCH Editions blev grundlagt 1979 i København og hører til blandt verdens førende producenter og udgivere af kunstnerisk originalgrafik. I trykkeriet i København skaber internationalt etablerede kunstnere sammen med BORCH Editions professionelle trykkere krævende og strengt limiterede udgaver. I 1999 åbnede BORCH Gallery i Berlin, hvor resultaterne af disse samarbejder også præsenteres.

Udstillingen viser bl.a. die imponerende kromatiske fotogravurer af Olafur Eliasson ”The colour circle series – Part 2” (2009), raderinger af Per Kirkeby udført på kobber i forskellige teknikker, træsnittene ”i am young i am old” (2006) og ”Sortedam” (2013) af Tal R, monotypier i ”amor fati”-serien af den unge danske kunstner Alexander Tovborg såvel som et fotogravure-værk af Danh Vo, der var del af kunstnerens præsentation i den danske pavillon ved 56. Biennale i Venedig.

Samlingen dokumenterer den store båndbredde af forskellige former for tryk, som Niels Borch Jensen og hans team udfører i tæt og tillidsfuldt samarbejde med kunstnerne. Derudover viser udstillingen et mindre udvalg af redskaber og trykplader, der indgår i trykprocessen.

Udstillingsperiode: 29. maj 2019 – 05. januar 2020

Udstillingen er tilgængelig inden for rammerne af ugentlige rundvisninger. Rundvisningerne finder sted hver torsdag kl. 15.00 (dog ikke på helligdage; yderligere undtagelser kan forekomme). Tilmelding påkrævet pr. mail til teasti@um.dk. NB: Bemærk, at der desværre ikke tilbydes rundvisninger i august. Næste regulære rundvisning er den 5. september 2019.